onsdag den 11. marts 2015

kunst og bevægelse

Det slår mig altid, hvor let det er at lave kunst. 

Kunst er først og fremmest bevægelse, bevægelse forstået som en bevægelse fra et punkt til et andet punkt. Det kan være en linjes bevægelse eller et ord eller noget andet. Man kan ikke forestille sig et kunstværk, hvor der ikke vil være et element af bevægelse. Selv en ide skal formuleres enten skriftlig eller mundtlig for at blive en ide ellers vil den ikke være tilstede som en ide. Og at læse eller formulere denne ide mundtlig er en bevægelse (i tid). 

En prik med en kuglepen kan ikke ligesom fx en streg siges at rumme et element af bevægelse. Kan en prik så være et kunstværk? Ja, en prik skal sættes på noget fx et stykke papir for at blive en prik, og fx en prik på en skulder kan kun blive en prik på skulderen, hvis der en skulder at prikke på. Bevægelse vil her være prikken og materialet prikken sættes på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar