mandag den 29. december 2014

nytårskur i Kunsthal Aarhus

Jeg laver performance i forbindelse med afslutningen af udstillingen "Systemics #4. Aarhus Rapport - Avantgarde as network (Or, The Politics of the Ultralocal)" i Kunsthal Aarhus - SE PROGRAMMET HER 

OPSÆTNING  

















DOKUMENTATION  AF PERFORMANCEN DER HEDDER DER ER EN MENING MED ALT VERSION 3(billeder af Lars Svanholm)







lørdag den 27. december 2014

Der er ingenting, der kan overraske mig mere

Der er ingenting, der kan overraske mig mere. 

1) En tom flaske, der holdes i en hånd, der giver slip på flasken, der falder ned gennem luften og rammer et fortov.

2) En mund, der siger bla bla bla.

3) Et alfabet lavet i spånplade. Alle bogstaverne står på en tom parkeringsplads i hver sin parkeringsbås i alfabetisk orden. Bogstaverne er 1,5 meter høje, 55 centimeter bredde og der går en og maler dem grå.

4) En paraply og en symaskine der efterlades midt i et fodgængerfelt.

5) En blyant skubbes gennem et nøglehul og falder ned gennem luften og rammer et gulv.

SKAK-strømper

Min mor har gemt mine SKAK-strømper, som jeg efter sigende altid skulle have haft på, når jeg som barn spillede skak! Jeg har dog ingen erindring om, at det forholder sig, som der berettes! Jeg tvivler på, at det er sandt!

To malerier fra min udstilling vrøvlets polemik i møstringshus i 2010



torsdag den 25. december 2014

om hvornår noget er kunst og ikke kunst

Kunst er, hvis du står stille et sted og beslutter dig for at tage et skridt frem.

Kunst er, hvis du står stille et sted og beslutter dig for ikke at tage et skridt frem.

Det er ikke kunst, hvis du står stille et sted og tager et skridt frem, uden at du har besluttet dig for, at du vil tage et skridt frem.

Det er ikke kunst, hvis du står stille et sted og ikke tager et skridt frem, uden at du har besluttet dig for, at du ikke vil tage et skridt frem.

Forarbejdet readymade af en titel på et værk af Bruce nauman


du er ikke....

Skriv udsagnene herunder enkeltvis på et stykke A4 papir og sæt papirerne op på de steder eller genstande som udsagnene nævner. Sæt dem fast med malertape.

1) du er ikke et gulv
2) du er ikke en bro
3) du er ikke en bænk
4) du er ikke en skraldespand
5) du er ikke en fortovsflise
6) du er ikke en asfalteret vej
7) du er ikke en sky
8) du er ikke en regndråbe
9) du er ikke en liter sødmælk
10) du er ikke en liter letmælk
11) du er ikke en kniv
12) du er ikke en gaffel
13) du er ikke en ske
14) du er ikke en teske
15) du er ikke en pakke sukker
16) du er ikke en skefuld salt
17) du er ikke en skefuld peber
18) du er ikke en dåse flåede tomater
19) du er ikke en dåse torskerogn
20) du er ikke en seng

Tror ikke på julemanden, og alt den der julesentimentalitet får det til at føles som om man sutter på en limstift.

selvportræt med talebobler

Jeg arbejder på en serie med selvportrættet som motiv. Se flere:

--> selvportræt med opvaskebørste
--> selvportræt med udsnit af maleri af Rene Magritte 
--> selvportræt med lakrids-LPer 


der er en mening med alt

Jeg har lagt papiret med udsagnet, jeg holder i hånden ud i regnvejr i 15 minutter. De 15 minutter svarer til de 15 minutters berømmelse, som Andy Warhol mente tilkommer alle mennesker. Billedet på græsplænen viser udsagnet efter 15 minutter ude i regnen.

dum mode

Når mode bliver dum: Hvorfor skal en lampe have en lampeskærm, der ikke har en lampeskærms normale funktion: at skjule pæren og koncentrere og indramme lyskilden? Det nedbryder lampens funktion, lampen bliver et dekorativt element, der interagerer i rummet, der omgiver den, den kaster skygger ud i rummet og op på væggene. Hvad bliver det næste? Offentlige toiletter på offentlige pladser lavet af glas, så alle kan se og følge med i, hvad der foregår.

Når der skal være noget for enhver smag praktiseret i en kommerciel sammenhæng

Set i Bahne.

selvportræt med opvaskebørste

En kunstner bør være en praktisk foranstaltning - hvad skal man ellers med kunst? Der er ikke noget smukt ved at sidde på en græsplæne en varm sommerdag og se et græsstrå vokse sig højere og højere. Et græsstrå er lige så uartikuleret som skraldespand.

Billedet er en serie, hvor jeg arbejder med selvportrættet. Se flere:

--> selvportræt med talebobler
--> selvportræt med udsnit af maleri af Rene Magritte 
--> selvportræt med lakrids-LPer 

stilstand



blomster i en vase


tirsdag den 16. december 2014

performance om det at være tilstede

 Jeg har lige lavet en performance i mit værksted. Der var ingen der overværede det. Performancen bestod af 5 dele:

1) Jeg stod og så ned på 5 kopper og gentog følgende sætning i 5 minutter: "dette er fem kopper, der er ens". Jeg havde sat et plaster på hver af mine brilleglas (se foto), så selvom jeg så ned på kopperne, så jeg kun bagsiden af plastrene.

2) Jeg stod herefter med bagsiden af min hånd vendt op ad og ud foran min mave og gentog følgende sætning i 5 minutter: "dette er min hånd, der har fem fingre, der er forskellige". Plastrene sad stadig på brilleglassene, så selvom jeg så ned på min hånd, så jeg kun bagsiden af plastrene.

3-5) Jeg fortsatte derefter med at gentage bogstavet A i fem minutter samt derefter bogstavet B i 5 minutter samt bogstavet C i 5 minutter. Jeg sagde cirka et bogstav hvert sekund. Jeg stod og stirrede ud i luften, mens jeg gjorde det. Jeg havde ligesom ved kopperne og hånden et plaster på hver brilleglas.


søndag den 14. december 2014

systemdigt?

Det ligner da næsten et systemdigt. Set i Bilkas bogafdeling.

lørdag den 13. december 2014

ATLAS OVER VEJLE

Jeg har udgivet denne her bog "Atlas over Vejle" sammen med Peter H. Olesen i mit forlags samarbejdsserie - elefantsæbe (skal tisse).

Om bogen fortæller Peter:
"claus ejner kommer fra Nørremarken, jeg er fra Søndermarken. Vi kendte ikke hinanden før vi begyndte dette projekt, denne bog, men vi har det til fælles, at vi begge kommer fra Vejle og at vi begge er blevet en slags kunstnere - og dermed mønsterbrydere - i vores voksne liv. claus ejner er uddannet og lever som billedkunstner, men også som digter, jeg er sangskriver men udgiver også romaner og digtsamlinger. 


En af de sikkert mange forskelle på claus ejner og mig - han er fra Nørremarken, jeg fra Søndermarken – er, at jeg forlod Vejle, da jeg var gammel nok til det, som 21-årig i 1983, mens claus ejner stadig bor i byen. Derfor er mine digte om fødebyen præget af erindringer om det der var. Efter at have læst mine tilsendte input er claus ejner efterfølgende gået ud i byen bevæbnet med sit kamera og sine aktioner og har undersøgt det der er.


ATLAS OVER VEJLE er vores Vejle, du har sikkert dit!"

ATLAS OVER VEJLE (78 sider) er udgivet af forlaget dada-invest i serien Elefantsæbe (skal tisse).




ATLAS OVER VEJLE koster 100,- kr og kan bestilles på: clausejner67@gmail.com 
 
Udgivelsen af bogen er støttet af Vejle Billedkunstråd.


LÆS INTERVIEW I VEJLE AMTS FOLKEBLAD HER 

LÆS Troels Laursens anmeldelse i North Art magasine HER

ATLAS OVER VEJLE har fået en fin lektørudtalelse:

om det at være til

Mit performanceshow - om det at være til - opført på Hitparaden2 på liveart her i sommers. 

kunst contra virkelighed

kunst er det modsatte af virkelighed - vil nogen mene

baselitz ville sige at dette her O skulle vende på hovedet således her O (for at blive kunst)

og baselitz ville vende disse her OO på hovedet således her OO (hvis han ville gøre dem til kunst)

og baselitz ville endvidere vende disse her OOO på hovedet således her OOO

scene fra et værksted

Det kunne være en scene fra Cristo og Jeanne-Claudes værksted, men det er det ikke. Men jeg forestiller mig, at det er det; hængelåsen venter på at blive pakket ind i hvidt stof og under ventetiden, erkender hængelåsen, at det ikke er et viskelæder, og derfor ikke kan udviske den dybfølte ekspressive krusedulle, der i hængelåsens optik mest minder om en sten, der prøver at overbevise sig selv om, at den kan flyde på et stormfuldt hav, men på vej til at synke, de 22,56 meter til bunden af havet, må den erkende, at det ikke kan flyde som et stykke kvadratisk flamingo, hvor et af hjørnerne er knækket af.

opfordring til at lave en performance

Opfordring til at lave en performance: Stå med siden mod en lygtepæl og hold om den med armen, der vender mod lygtepælen, den anden arm skal hænge ned ad kroppen. Benene skal være samlet, skosnuderne skal flugte, ryggen skal være rettet op. Stå sådan i 4 minutter hvor end du er i verden. Send gerne et billede af situationen eller din udsigt til mig, hvis det er muligt.

mandag den 8. december 2014

performance: hvor er jeg på vej hen?

Jeg har lige lavet følgende performance: Jeg har lagt på ryggen på gulvet på billedet med armene ind til kroppen og benene samlet. Efter jeg havde stillet et spørgsmål, bevægede jeg armene og benene ud fra kroppen. Efter jeg havde jeg besvaret et spørgsmål, bevægede jeg armene ind til kroppen og samlede benene. 

Jeg var alene. Der var ingen der overværede min performance. Det var teksten herunder, der udgjorde spørgsmålene og besvarelserne af spørgsmålene. 

hvor er jeg på vej hen?
jeg er ingen steder på vej hen
hvor er du på vej hen?
du
er ingen steder på vej hen
hvor er vi på vej hen 

vi er ingen steder på vej hen 

hvor er jeg på vej hen?
jeg der er en elefant
er ingen steder på vej hen  
hvor er du på vej hen?
du der er en elefant
er ingen steder på vej hen 
hvor er vi på vej hen?
vi der er elefanter 

er ingen steder på vej hen 

hvor er jeg på vej hen?
jeg der er en rulle toiletpapir
er ingen steder på vej hen 
hvor er du på vej hen?
du der er en rulle toiletpapir
er ingen steder på vej hen 
hvor er du på vej hen?
vi der er ruller af toiletpapir
er ingen steder på vej hen

lørdag den 6. december 2014

atlas over vejle

Jeg udgiver sammen med musiker og forfatter Peter H. Olesen en bog om Vejle. Her interview med mig og Peter. 

Mere om Peter - se hans blog HER Lyt til hans band - De efterladte HER

torsdag den 4. december 2014

kedsomhedens væsen

Kedsomhedens væsen: Hvorfor er kager for det meste runde? Det giver mening, at hjulet er rundt, hjulets form skaber en glidende og jævn bevægelse frem. Men der findes ingen logisk forklaring på, hvorfor en kage er rund. En kage kunne være trekantet eller ottekantet eller den kunne have samme form som Jylland - den vil smage på samme måde, som hvis den var rund, hvis det var den samme kage. Det samme med kedsomheden, den er der bare. Den er en bestanddel af det moderne: for uden kedsomhed vil der være mangel på kedsomhed. Det moderne kapitalistiske samfund er kendetegnet ved, at det opfylder de behov, der er. Det er kapitalismens grundide. Den finder markeder, opdyrker markeder osv. Mennesket skal ikke mangle noget. Det skal være tilfreds. Det skal ikke sulte. Det skal være mæt, overmæt, det skal lære, at det at være stopmæt er sult, det er tarmene, der skriger på mad.

tirsdag den 2. december 2014

underbukser

Måske er det man i dag definerer som kunst en anakronisme? Måske er kunst en bus, der kører rundt og skilter med, at den ikke er i rute? Længere kom jeg ikke i denne tankerække, fordi jeg fik øje på dette her tilbud, der jo godt kunne ligne et stykke moderne kunst, der handler om noget med kommercialisering.....

mandag den 1. december 2014

om det at være til

Jeg ville selvfølgelig helst selv være en elektronisk tandbørste. Den kan oplades, når den løber tør for strøm, og dens børstehoved kan udskiftes når det bliver slidt. En traditionel hånddreven tandbørste kan kun leve X antal timer, minutter mm, så bliver den ubrugelig. Men hvis jeg var en vindmølle og skulle stå dag efter dag og dreje armene rundt og rundt for at producere strøm til en elektronisk tandbørste, ville jeg foretrække, at verden bestod af hånddrevne tandbørster.

fundens skulptur

Funden skulptur i Bilka, den kunne hedde: kunst. For den har alle de elementer, der gør noget til kunst: skulpturen ligner noget, der er: to tomme kasser. Men det er ikke længere det, det var: to tomme kasser. Det er noget andet, nemlig: en skulptur med to tomme kasser, hvor den ene tomme kasse læner sig ud over den anden tomme kasse.

undersøgelse

Man skal bruge sin tid fornuftigt. Jeg har undersøgt de oplyste informationer i forhold til en rulle Lampi super long wc-papir.

Der var 239 blade i wc-rullen, på indpakningen stod der cirka 240. Blad nummer 239 var reelt ubrugeligt. Det gik i stykker ved afrivning hvilket også kan ses på hylsteret.

Wc-rullens bruttovægt var 152 gram og ikke 153 gram. Nettovægten (wc-papir uden hylster) var 145 gram og ikke 147. Hylsteret vejede 7 gram.

skulptur: figurativ kruseduller

Læsehjørner

Jeg er med på udstillingen Læsehjørner på TYS - EX-Exhibition space i København - læs mere HER