mandag den 23. juni 2014

så har jeg fået mit første fanbrev


nu

Set i IC3 tog fra Flensburg i går, det er ikke meningen at bunden af N'et skal være skallet af, men det er jo netop det forhold der giver værket en poetisk dimension, synes jeg.

togsæde

Der er mennesker der bor i Rendsburg, der er toge der stopper i Rendsburg, der er en McDonalds i Rendsburg, der er et indhegnet område hvor der går rådyr i Rendsburg, jeg tror aldrig jeg kommer til at stå af i Rendsburg, men jeg vil altid huske Rendsburg for at det var der jeg tog billedet af det sæde jeg sad på da jeg kørte ud af Rendsburg på vej til Flensburg på RE 21078 et sted omkring kl 2000 søndag den 22 juni 2014, det var et godt sæde, sædet var en af 5 sæder i en lukket kube, sædet var ud mod gangen, der var 3 sæder i kørselsretningen og 2 sæder imod kørselsretningen, sæderækkerne var forskudt fra hinanden, så alle kunne strække deres ben ud uden at støde ind i en fremmed passagers ben, det var smart, til gengæld var der kun plads til 5, i Danmark ville sæderækkerne være placeret ud fra hinanden så der ville være plads til 6 i en kupe.

status på den økonomiske krise

Vil mene, at den økonomiske krise er aflivet, håndlavede lakridspiber, der må være et købesegment plus nogle der køber = de økonomiske hjul kørere/buller derudad. Set i Kvickly i Bryggen.

torsdag den 19. juni 2014

vincent van gogh

Er det i grunden ikke banal at besjæle naturen med sine følelser? Det er vel det Van Gogh gør med sine skingre følelsesladede farver og de hurtige heftige penselstrøg, hvor pointen er, at jeg har det dårlig, derfor er himlen i oprør, derfor er det mørkt og dyster. Jeg er ikke i tvivl om, at Van Gogh havde det dårligt, men mit problem er, at jeg ikke kan føle, det han føler, jeg ser det, han føler. Personligt føler jeg mig mere afmægtig og fremmedgjort overfor Malevitjs sort kvadrat på hvid grund, fordi det forekommer ugennemtrængelig, hvad det handler om, dvs jeg er ikke en iagttager til en følelse, jeg er en deltager.

fredag den 13. juni 2014

EFTERSØGNINGEN del 4

EN SPAND, ET BRÆT OG EN BUK


Jeg - claus ejner - opfører performancen ”EN SPAND, ET BRÆT OG EN BUK”, der er fjerde del af mit projekt ”EFTERSØGNINGEN”.

Fra mandag den 16. juni til fredag den 20. juni vil jeg udføre performancen. Jeg vil hver dag konstruere en ny skulptur ud af materialerne: en spand, et bræt og en buk. Stedet vil være ved Toldbodvej i Vejle ved  græsplænen ved siden af Ingvar Cronhammers skulptur. Skulpturen vil eksistere i 20 minutter. I løbet af de 20 minutter vil jeg gå 7 gange rundt om skulpturen i et kvadrat. Imens skulpturen er opsat vil jeg med udgangspunkt i skulpturen ræsonnerer over verdenssituationen.

Dokumentation af mine overvejelser vil hver dag kunne ses på min blog en reference til det at være en rulle (www.clausejner2.blogspot.com) eller på facebook.

Se de tre tidligere performances i EFTERSØGNINGEN: 

TÆNKEREN, se dokumentation: http://clausejner2.blogspot.dk/2013/12/performance-om-tnkeren-og-dokumentation.html 

TO STOLPER, se dokumentation: http://clausejner2.blogspot.dk/2014/01/to-stolper.html 

MANDEN PÅ BROEN, se dokumentation: http://clausejner2.blogspot.dk/2014/02/manden-pa-broen.html 

PROGRAM 

Mandag:
Sted: Toldbodvej ved  græsplænen ved siden af Ingvar Cronhammers skulptur.
Tidspunkt: 1400-1420

Tirsdag:
Sted: Toldbodvej ved  græsplænen ved siden af Ingvar Cronhammers skulptur.
Tidspunkt: 1400-1415

Onsdag:
Sted: Toldbodvej ved  græsplænen ved siden af Ingvar Cronhammers skulptur.
Tidspunkt: 1400-1420

Torsdag: om det positives væsen
Sted: Toldbodvej ved  græsplænen ved siden af Ingvar Cronhammers skulptur.
Tidspunkt: 1400-1420

Fredag: om det negatives væsen
Sted: Toldbodvej ved  græsplænen ved siden af Ingvar Cronhammers skulptur.
Tidspunkt: 1400-1420

















DOKUMENTATION


1 dag

Det er 22 grader. Jeg sveder. Jeg er tørstig. Hvorfor tog jeg ikke en vanddunk med? Jeg har heller ikke ikke fået solcreme på.

Klokken er 14:02: Jeg går mit første kvadrat om skulpturen.

Jeg kalder skulpturpositionen ”et eller andet der ikke har nogen dybere betydning”. Jeg er ligeglad med verdenssituationen/jeg har opgivet at tro på, at verden bliver et bedre sted. Mennesker er ikke et bræt, der balancerer på en buk.

Klokken er 14:05: Jeg går mit andet kvadrat om skulpturen.

Jeg ved ikke hvem, der er de onde og hvem der er de gode. De gode siger, dem der ikke er som dem, er de onde, og dem der er de onde, siger det er dem, der er de gode, der er de onde. Ja, det er så elementært banalt, at det ikke er til at holde ud: Hvem der har ret afhængig jo af øjnene der ser, længere er historien ikke. Gab. 

14:09: Jeg går mit tredje kvadrat om skulpturen.

Sveden løber nedad min ryg.

14:13: Jeg går mit fjerde kvadrat om skulpturen.

Der cykler en forbi på vejen ovre på den anden side, han har en rød T-shirt på i samme farve som spanden.

14:15: Jeg går mit sjette kvadrat om skulpturen.

Gab.

14:17: Jeg går mit svyende kvadrat om skulpturen.

Mens jeg går rundt som kvadrat, kører der en mand forbi på cykel på stien ned mod åen, han har også en rød hættetrøje på i samme farve som spanden.























2 dag

Jeg kalder skulpturpositionen for ”Fornuft”. Jeg forestiller mig, at hvis jeg var en fugl, der fløj ind i en mur og faldt død til jorden og blev parteret i mindre stykker og puttet i fryseposer og lagt i en fryser, vil jeg se ud som skulpturen. Bukken vil være mine vinger, brættet mit næb og spanden mit hjerte. 

14:02: Jeg går mit første kvadrat om skulpturen.

14:04: Jeg går mit andet kvadrat om skulpturen. 

Kufferter med hjul, som man kan trække efter sig, er virkelig smarte. En kuffert man kun kan løfte, gør livet mere besværligt, man får ondt i den arm og den hånd, man løfter kufferten med.
Verdenssituationen er en kuffert med håndtag uden hjul og en fugl, der er fløjet ind i en mur og faldet død om på jorden.

14:08: Jeg går mit tredje kvadrat om skulpturen.

Der går en mand forbi med bar mave og lange bukser, hans T-shirt er sat fast i bukserne oppe ved maven og hænger ned langs det ene ben. T-shirten er sort.

14:13: Jeg går mit fjerde kvadrat om skulpturen.

Der går en ældre dame forbi skulpturen med en sort fyldt affaldspose i den ene hånd. Jeg går 2-3 meter bag hende forbi skulpturen.

14:15: Jeg går mit femte kvadrat om skulpturen.

14:16: Jeg går mit sjette kvadrat om skulpturen.

14:18: Jeg går mit syvende kvadrat om skulpturen.

Sammenligninger er som en krage, der skriger inde i hovedet på en.



3 dag
  
Jeg kalder skulpturpositionen for “Hurra jeg er en frø af sten”.   

I de 20 minutter som skulpturen eksisterede, valgte jeg at gå rundt om den i et kvadrat. I alt nåede jeg at gå 68 kvadrater. Hver af kvadratets sider var 4 meter 44,4 cm, dvs. jeg samlet har gået 3 kilometer og 21,9 meter. Undervejs kom jeg til at tænke på Max Uwe Jensens happening, hvor han gik over Limfjordsbroen 80 gange, for, som der står I Nordjyske, at markere at Limfjordsbroen i 80 år har forbundet Aalborg og Nørresundby. Og jeg kom til at tænke på Ulay og Abramovic, der gik fra hver deres ende af den kinesiske mur for at mødes på midten og opløse deres forhold. Både Max Uwe og Ula/Abramovic havde en ide med at bevæge sig fra et sted til et andet. Det har jeg ikke. Jeg har gået de 68 kvadrater, som var jeg en LP med riller men uden indhold, der blev sat på en pladespiller for at spille i 20 minutter (se også kommentaren efter sidste billede i indlægget). 





4 dag

Jeg kalder skulpturpositionen for "Vincent Van Goghs afskårne øre kan ikke høre at det blæser helt vildt lige nu".

Jeg havde igen valgt at gå i kvadrater om skulpturen i de 20 minutter skulpturen eksisterede, men med den forskel fra i går, at jeg går kvadraterne baglæns. Jeg gik i alt 50 kvadrater, hver side af kvadratet er 4 meter og 44,4 centimeter. Grunden til at jeg havde valgt at gå baglæns, var fordi jeg selv kunne bestemme, at jeg ville gøre det. Det var virkelig svært at gå baglæns. Jeg var ved at falde flere gange, fordi græsplænen er ujævn og skråner nedad ved den side ud mod Cronhammer skulpturen. 
   


















5 dag 

Jeg kalder min skulptur "ikke nogen skulptur".

Jeg gik i dag sidelæns rundt i et kvadrat, jeg havde hovedet rettet ind mod kvadratet. Jeg gik i alt 39 kvadrater. Hver side af kvadratet er 4 meter og 44,4 cm. Hvis der er nogen der eventuelt har betvivlet, at jeg i tre dage har gået rundt i et kvadrat på forskellige måder i 20 minutter per gang, så skulle billedet herunder gerne dokumentere sandhedsværdien af mine ord. Hvis man ser efter, danner der sig en kvadratisk sti i græsset, og det er præcis der, jeg har gået.
















KOMMENTAR TIL DET KVADRATISKE SPOR I GRÆSSET: Det kvadratiske spor kan ses som en reference til landart kunstneren Richard Long, der har lavet et spor af blandt andet en cirkel, en lige linje og et kryds i græs ved at blive ved med at gå i disse former. Men jeg vil gerne pointere, at det ikke har været min intention at lave en sådan reference. Mit kvadratiske spor skal fungere som en dokumentation af, at jeg faktisk har gået baglæns, forlæns og til siden i det tidsrum, som jeg nævner. Det, der har interesseret mig, har været det at gå i et kvadrat på forskellige måder og de tanker det affødte mm, ikke det at jeg derigennem har skabt et spor.   
 

onsdag den 11. juni 2014

cirkel-performance

Jeg har lige lavet en performance i vores have, hvor jeg har gået rundt i en cirkel, og det er sket ud fra følgende begrundelse:

jeg går rundt i en cirkel
jeg går i et roligt tempo
jeg sætter det ene ben foran det andet
jeg tænker ikke på noget
jeg kunne have valgt at gå lige ud
eller gå baglæns eller gå i en firkant
men jeg har valgt at gå i en cirkel
og jeg bliver ved med at gå i en cirkel
til jeg bliver svimmel
det er mig selv der har valgt at gå
i en cirkel
det er mig selv der ønsker at blive svimmel
hvis jeg havde valgt at gå lige ud
eller gå baglæns eller gå i en firkant
var jeg ikke blevet svimmel
men jeg ønsker at føle et ubehag
ikke af nogen dybere grund
end at jeg har muligheden for at vælge
at føle et ubehag
at blive svimmel
jeg går rundt i en cirkel for at blive svimmel
jeg vil føle et ubehag

 
Dokumentation af hvor lang tid jeg gik rundt i en cirkel:
 

tirsdag den 10. juni 2014

kunst og ikke kunst


personlig og upersonlig

Lars Bukdahl perspektiverede et interview med Jørgen Leth til tegningen, interviewet havde han læst i Politiken og han gengav dele af det på bloggen - se HER

Ny mode blandt maniqueen dukker = at mangle en hånd

Jesper B. Korndal kom på facebook med følgende forklaring på de nye mode: "Den argentinske kan forklares med Guds hånd, ved dog ikke hvad Brasil dukken har gjort...". Og Lise Nørholm havde følgende forklaring på den Brasilianske fodboldspillers manglende hånd: "symmetri must sein". 

uden hænder

udstrække
strække ud

nogle ord føler det som om de er til stede som et OG
andre ord føler de er til stede som et MEN

en mand uden hænder og hoved føler ingenting

tern


min søn har lavet sin første skulptur


tirsdag den 3. juni 2014

hest mm


kvadratiske drømme


om kaffefilter

Har lige lavet performance ud for gavlen til Koldingvej 23 i Vejle. Performamcen bestod af, at jeg holdte et kaffefilter op foran gavlen til Koldingvej 23 mens jeg læste følgende tekst op: 

et kaffefilter er en brugsgenstand

et kaffefilter er ikke noget i sig selv ud over at det er et kaffefilter

et kaffefilter kan fx ikke bruges som en indkøbspose eller som en paraply

et kaffefilter skal bruges i sammenhæng med noget andet for at give mening

et kaffefilter giver kun mening en gang, nemlig idet det fyldes med kaffe og varm vand falder ned i det og løber igennem det og idet det varme vand er løbet gennem kaffen er kaffefilteret blevet en meningsløs eksistens

et kaffefilter har ikke nogen venner fordi det er en brugsgenstand

et kaffefilter er aldrig ensom eller føler sig trist eller glad, fordi et kaffefilter er til stede som det det er, et kaffefilter/en brugsgenstand

et kaffefilter er ufølsom over for sine omgivelser men det er ikke ud fra et valg

et kaffefilter ønsker ikke at være ufølsom ligesom det ikke ønsker at være følsom overfor sine omgivelser


et kaffefilter er bare som det er, det er et kaffefilter

et kaffefilter oplever heller ikke livet som let eller hårdt, det oplever livet som det det er: tid der går

mandagsdemonstration nr. 37