torsdag den 27. februar 2014

om grimhedens æstetik

collage af Kurt Schwitters

Kurt Schwitters leflede ikke for publikum. Hans collager ligner virkelig opkast, især dem fra 20erne, og man ser på dem på samme måde, som når man ser på opkast, der ligger på fortovet, man ser ikke på det, man stopper ikke op og bøjer sig ned og undersøger, hvad den, der har brækket sig, har spist, man ignorerer det, man går en bue uden om, man går videre.  Det er netop intentionen, at der ikke er noget, der er værd at se på, at man skal gå videre, se et andet sted hen, end der hvor man ser.

Moralen i grimhedens æstetik er, at verden er grim og afskyelig, at lave noget der er smuk, er som at bilde en blind ind, at han/hun kan se, at det, der er at se, er, det han/hun ser.  Det synes jeg, er en smuk pointe!

Hvordan laver man noget, der er grimt (fodnote 1)?  Man kan lukke øjnene og vælge farver ud fra et tilfældighedsprincip, eneste minus er, at det kan være, at der kommer noget, der smuk ud af valget – ved et tilfælde. For at undgå dette usikkerhedsmoment er man nødt til at se, hvad det er, man laver, man skal bevist vælge, at det man gør, er grimt. Hvordan går man så det? Jeg vil mene, at man gør det ved at vælge det, man synes er grimt.

fodnote 1: for overskuelighedens skyld undlader jeg at stille spørgsmålet ”hvad er grimt”, for her er der nuancer. det indrømmer jeg.


onsdag den 26. februar 2014

tre værker

Københavns Kommune viser pt. de værker, som København Kommunes nu afgåede billedkunstudvalg har købt de sidste 3 år (se artikel på kopenhagen: http://kopenhagen.dk/magasin/magazine-single/article/newly-acquired-works-from-koebenhavns-billedkunstudvalg-the-city-hall). Jeg har solgte sidste år disse her tre værker, der var med på min udstilling "Funktionalitet" på sydhavn station - SE MERE HER






mandag den 24. februar 2014

manden på broen






















EFTERSØGNINGEN

Jeg – billedkunstner claus ejner - lancerer performancen ”MANDEN PÅ BROEN”, der er tredje del af mit projekt ”EFTERSØGNINGEN”. Fra mandag den 3. marts til søndag den 9. marts vil jeg udføre ”MANDEN PÅ BROEN”. Jeg vil hver dag stå 15 minutter på en fra Vejles broer og se ud på åen og tænke over 7 forskellige og helt konkrete temaer. Jeg vil stå i samme stilling som på billedet. Dokumentation af mine overvejelser vil hver dag kunne ses på min blog ”en reference til det at være en rulle malertape”: www.clausejner2.blogspot.com.

De 7 temaer:


Mandag: om det og stoppe op og se på det landskab, man vandrer i
Sted: ved broen over Vejle Å ved Sjællandsgade
Tidspunkt: 1400-1415

Tirsdag: om længsel
Sted: ved broen over Vejle Å ved Dæmningen på samme side som Hotel Australia
Tidspunkt: 1400-1415

Onsdag: om det at bruge penge
Sted: ved broen over Vejle Å ved Dæmningen på samme side som Lido Biograf
Tidspunkt: 1400-1415

Torsdag: om det positives væsen
Sted: ved broen over Vejle Å ved Dæmningen på samme side som Lido Biograf
Tidspunkt: 1400-1415

Fredag: om det negatives væsen
Sted: ved broen over Vejle Å ved Enghavevej på samme side som Bryggen
Tidspunkt: 1400-1415

Lørdag: om en bro over problemfyldt vand
Sted: ved broen over Vejle Å ved Enghavevej på modsatte side af Bryggen
Tidspunkt: 1400-1415

Søndag: om det at der er løbet meget vand under broen
Sted: ved broen over Vejle Å ved Bouldevarden på modsatte side af Bibliotek.
Tidspunkt: 1400-1415

Projektet ”EFTERSØGNINGEN” består af performances, der opføres i byrummet i Vejle. Det består af i alt 6 dele, der vil blive afviklet i løbet af 2014.  De to tidligere performanceprojekter i ”EFTERSØGNINGEN”:

TÆNKEREN, se dokumentation: http://clausejner2.blogspot.dk/2013/12/performance-om-tnkeren-og-dokumentation.html


DOKUMENTATION

MANDAG

Jeg er stoppet på broen, fordi jeg skal. I dag skal jeg tænke over ”om det og stoppe op og se på det landskab, man vandrer i”. Mine fingre fryser og min næse løber. Jeg pudser næse, jeg har været så fornuftig at tage nogle papirs-lommetørklæder med. Der er ikke noget mere irriterende end at være ude og gå og næsen så pludselig begynder at løbe, og man så ikke har noget at pudse næse i. Så er man nødt til at gå ind et fremmed sted og spørge om, om man ikke kan få lov til at låne en papirs-serviet. I sidste uge måtte jeg spørge en pølsemand, om jeg ikke ikke måtte tage to servietter, der stod en kasse med servietter på disken. Han smilede, da jeg henvendte mig til ham. Han så selvfølgelig en mulig kunde i mig, men han blev så helt ligegyldig og fik en lige streg mund, da han hørte, hvad jeg ville. Men jeg fik lov til at tage to papirs-servietter. De lugtede af pølsevogn, ristede løg, sennep og lidt ketchup. Det er meget fornuftig at tænke foran, jeg er bare normalt ikke særlig god til det. Jeg brugte i øvrigt papirs-lommetørklæder af mærket Kleenex orignial, dem kan jeg varmt anbefale, de er bløde og skønsom mod næsehuden.

udsigten fra hvor jeg stod
hvad jeg stod med ryggen imod
de papirs-lommetørklæder jeg brugte
TIRSDAG

I dag skal jeg tænke over længsel.

Jeg længes mod, at det skal give mening at stå på en bro og se ned på en å. Og det er fordi, det vil gøre det lettere at være menneske. Så vil jeg kunne opgive min drøm om at blive leder af en final af Danske Bank, gerne en mellemstor en og gerne i en større provinsby, og dermed vil jeg endelig kunne udleve drømmen om at have sideskilling og gå i mørkeblå jakkesæt og hvid skjorte og en lidt vovet rød slips, gerne sådan en af de brede. Blev det lettere at være menneske, vil det blive helt ok at lave ting, der ikke er alt for kløgtig, og den slags synes jeg selv, jeg er god til.

Mine briller glider hele tiden ned af min næse, mens jeg står og skriver det der ovenfor. Jeg er bange for at læne mig ud over hegnet på broen og se ned i åen,  fordi mine briller helt sikkert vil ryge ned i åen. Jeg længes mod, at mine briller ikke glider ned af min næse. Længsel handler om at noget, skal blive bedre, end det er. Og det er virkelig træls, at mine briller glider sådan lige så langsom ned af næsen. Det gør det virkelig svært at placere sig i situationer, hvor jeg skal se ned. Især om sommeren, når det er rigtig varm, og jeg sveder på næsen, er det næsten umuligt at holde briller på næsen, hvis jeg ser nedad. Når jeg er til fitness, bruger jeg nogle gamle briller, hvor stængerne sidder strammere end de briller, jeg normalt går med. Nogle gange bruger jeg også sådan nogle kroge, man kan sætte på stængerne (se billede), især når jeg skal løbe. Disse virker dog lidt kikset at gå med, når man er ude i byen. Grunden til at jeg ikke går med mine gamle briller, selv om de sidder bedre fast på hovedet, er, at jeg synes, de er for grimme, jeg får et for stort hoved, når jeg har dem på, de er ikke så store, som dem jeg normalt går med. Det er dog underligt, at de gamle briller sidder bedre fast end de nye, fordi det er lige store, begge er 13,5 centimeter brede (se billede).  

udsigt fra Dæmningen på Hotel Australia siden

udsigten mod Lido














ONSDAG 
I dag skulle jeg tænke over det at bruge penge.

Man kan bruge penge fornuftig eller ufornuftig. Jeg har lyst til at sige, at sejlskibet der ligger her i åen (se billede), er en ufornuftig investering/det er spild af penge. Den kan ikke sejle nogle steder, den kan ikke komme under broen, hverken den til styrbord eller bagbord. Sejlskibet har da heller ikke selv sejlet hen til den kaj, hvor den ligger nu! Den er blevet løftet derned af en kæmpe kran.

Nogle gang skal man tage JA-hatten på, det hører man tit ude i virkeligheden og i moralsk opbyggelige programmer på TV2, så det vil jeg prøve. Det fornuftige element kunne være: at sejlskibet minder forbipasserende om, at skibe i gamle dage ikke havde en motor, der brugte benzin, men blev dreven frem af vinden, af vindkraft. Det lyder måske lidt konstrueret, men det er ikke så ufornuftig, som det lyder. Sejlskibet ligger ved kaj ved noget, der hedder Hafnia-bygningen, hvor noget der hedder Siemens, har kontorer, og de skulle efter sigende producerer vindmøller. Og vindmøller og sejlskibe har vinden tilfæles. Nu ved jeg ikke, hvem der har investeret i sejlskibet, men hvis det er Siemens, så kan man spørge, hvorfor de ikke har valgt at placere en lille vindmølle ude i åen - det vil være mere illustrativt i forhold til at kommunere til omverden, hvad det er virksomheden beskæftiger sig med. En lille vindmølle ville også kunne producere lidt strøm, som vil kunne være med til at spare koncernen for lidt penge på strømbudget. Summasumarium: det forekommer ikke fornuftigt at bruge penge på et sejlskib. Men hvad er så fornuftigt at bruge penge på? Jeg vil mene, det er at købe mad, så man kan leve endnu en dag.    

udsigten fra broen

stående som manden på broen

udsigten bag ryggen














TORSDAG 
Dag 4 i projektet manden på broen. I dag skal jeg tænke over det positives væsen. 

Jeg står med en sten i hånden. Jeg vil kaste den i åen. Jeg tror, den kan fylde oven på vandet. Jeg kaster stenen i vandet, der lyder et plask og den synker mod bunden. Jeg har forandret verden. Jeg har bevist, at en sten ikke kan fylde. 

Handlingen står i dyb gæld til Henrik S. Holcks digt, der lyder således:

jeg samler 1 sten op
og lar den falde i gråt vand
jeg har forandret verden

jeg går over sneen
føddernes aftryk ligger tilbage
jeg har forandret verden

fordi jeg berører dig
bevæger du blikket 7 millimeter i min retning
jeg har forandret verden


udsigt fra broen

udsigten bag ryggen





































FREDAG
I dag skulle jeg tænke over det negatives væsen.  

Jeg står på broen med en sten i hånden. Jeg vil kaste stenen i åen for at bevise, at en sten ikke kan flyde på vandet. Jeg kaster stenen i åen. Der lyder et plask (se billede) og stenen synker straks mod bunden.

udsigten fra broen















LØRDAG
I dag skulle jeg tænke over en bro over problemfyldt vand.

En bro over problemfyldt vand er praktisk, for så undgår man problemer. Det er nu en gang lettere, hvis livet er lettere at leve (uden problemer). Det tror jeg, at de fleste mennesker synes. Derfor sætter de fleste mennesker også pris på fremskridets forbedringer af hverdagens livsvilkår.

Hvad man kan undrer sig over, er, hvorfor mennesker stemmer på politikere, hvor der agiterer for og implanterer den holdning, at man skal gøre livet problemfyldt for andre mennesker, der sandsynligvis allerede har en masse problemer i forvejen. Her tænker jeg fx på de arbejdsløse, især dem der er på kontanthjælp eller rydder på kontakthjælp. De tvinges ud i absurde og nedværdigende nyttejob for at tvinge dem til at finde arbejde, der ikke eksistere. Det er en besynderlig dobbelmoral, at man på den ene side godt vil have, at livet bliver lettere for en selv, men samtidg ønsker man det værste for andre. Hvad er det for en mekanisme, der gør sig gældende? Jeg tror, det er fordi, man ser sig selv som en sten, og man har oplevet at blive en sten, der kastes ud fra en bro for at se, om man kunne flyde. Måske har man selv troet, at man kunne flyde, men så har man måtte konstatere, at idet man ramte vandet, sagde det plask og man synk ned til bunden. Man ved at der ikke er nogen frelse, at der kun er det kolde mørke på bunden af åen. Andet er der ikke. 

udsigt fra broen

udsigten bag ryggen


























SØNDAG 
I dag er sidste dag i manden på broen. Jeg skal tænke over om det, at der er løbet meget vand under broen, der jo er et ordsprog. Der er løbet meget vand under den bro, jeg står på, der er ikke så meget dybsindigt at sige om det, og helt ærligt er mine tanker også mere fyldt op af, at jeg skal tisse helt vild. Derfor har jeg besluttet, at jeg vil stå stille og se på vandet, der glider forbi, og imens jeg gør det, vil jeg tælle, hvor mange gange jeg gaber. Jeg er nemlig meget træt i dag og har gabt rigtig mange gange på vej herned til broen.

1400 - 1401: 3 gange
1401 - 1402: 2 gange
1402 - 1403: 2 gange
1403 -
1404: 2 gange
1404 -
1405: 2 gange
1405 -
1406: 3 gange
1406 -
1407: 2 gange
1407 -
1408: 3 gange
1408 -
1409: 2 gange
1409 -
1410: 3 gange
1410 -
1411: 2 gange
1411 -
1412: 2 gange
1412 -
1413: 1 gang
1413 -
1414: 2 gange
1414 -
1415: 4 gange
1415: 1 gang

Nogle gab var større, længere og mere intense end andre. Og nogle gange holdt jeg mig for munden, andre gange ikke - de fleste gange.


udsigt fra broen

udsigten bag ryggen

digt/tegning udgivet i hvedekorn hvis 2009


mandagsdemonstration nr. 24


lørdag den 22. februar 2014

hejsa! det hele er profetisk underskud, derfor: hip som hap, det hele er pap i brænd - fortæret? som blege hvide ben i en gryde med friture

minimalisme

Om minimalisme: Jeg er lige så ligeglad som en jernbanesvelle. Jeg vil være mere nervøs, hvis jeg var en opretstående dominobrik i en række af opretstående dominobrikker, der tror de regntunge skyer på himlen, vil falde ned som diskokugler elastiske som hoppebolde, der bare bliver ved med at hoppe op og ned, mens de helt i overensstemmelse med en minimalistisk tradition ikke gør det store væsen af sig men blot konstatere: vi hopper op og ned.

torsdag den 20. februar 2014

sydhavnseffekterne

Billede af mig i mit værksted, er en af plakaterne på udstillingsstedet Sydhavn station, udstillingen hedder Sydhavnseffekterne og er kurateret af Lasse Krog Møller - læs mere om udstillingen HER. Det er en rigtig fin udstilling. Jeg udstiller en tube schmincke mailing med følgende begrundelse: Jeg arbejder med gouache på papir. I mine gouacher arbejder jeg med tre farver af mærket "Schmincke": Kobaltblau dunkel, Kobaltblau hell og Umbra gebrannt. Jeg er begyndt at eksperimentere med at inddrage Kobaltgrün hell og Kadmiumrot hell (også mærket "Schmincke"). Jeg foretrækker enkelhed. Det skaber overskuelighed. Jeg bryder mig ikke om at være forvirret. Det er en forvirrende, verden vi lever i.

dekorativ kunst

2 eksempler på dekorativ "kunst" oversat til ord: 1) maleri af smuk blomst i flot formet vase og 2) maleri med dejlige lyse dæmpede farver.

ironisk kunst

Ironisk kunst er jo kunst, der insisterer på, at den ikke er kunst og netop derfor mener, at den er kunst, hvilket svarer til at save sin højre arm af og så proppe den i en postkasse uden frimærker og med både modtager- og afsenderadressen skrevet med sød fransk sennep, og så stille sig op på en stor sten og række den armstump, der mangler sin arm op i luften og se blodet sprøjte ud over en kæmpe folk tilfældige tilskuere, og inden man ånder ud hviske en af de tilfældig tilskuere i øret: haha, jeg er sku da ligeglad med, at jeg får strafporto, fordi jeg ikke har sat frimærker på min afsavede arm.

lørdag den 8. februar 2014

gamle tegninger fra 2010 (del 1)



 


Tegningerne har indgået i en udstilling, der blev vist i 2011 i Trappegalleriet på Kunsthal Brænderigården/Viborg Kunsthal. Udstillingen hed Gensyn med 2011 og 2007 - SE