mandag den 29. juli 2013

grundlæggende overvejelser nr. 1

Dette er min nye serie i stedet for fredagsdemonstrationerne, som jeg her stoppet med at lave. 

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

søndag den 28. juli 2013

standpunkt 63

Kunst er ikke en manual, en 1 til 1 oplevelse. Kunsten består i at få beskueren til at tro, at vedkommende ser en fyldt flaske, selvom flasken er tom. Eller det synes jeg!

sko og fødder

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

erhvervspoesi

Skilt på butik på Dæmningen
KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

lørdag den 27. juli 2013

torsdag den 25. juli 2013

Tomrummet er uden skyld

forbrugerens lette liv

Eksempel på rettidig omhu i hverdagen. Det har aldrig været lettere at være den type forbruger, der bevæger sig ud i virkeligheden for at handle ind. Det eneste man mangler er en liste over, hvad man skal handle ind. Skiltet sidder på et skur til indkøbsvogne ved Bilka.

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

onsdag den 24. juli 2013

konceptuel

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

solcreme

"Something which is very near in place and time, but not yet known to me", værk af Robert Barry - min tilføjelse: 13:38, 24 juli 2013: det er derfor, man skal smøre solcreme på sig, når man går uden for og solen skinner.

ide til kunstværk i det offentlige rum

Ide til kunstværk i det offentlige rum: I et fodgængerfelt, gerne i forbindelse med en gågade, skrives ordet progressiv. Ordets bogstaver gennemskæres af asfalten i mellemrummet mellem de hvide felter. Ordet skrives med sort på de hvide felter.


KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

om det at tagge

Gorms Apoteks gavl ud mod Skovgade
Synes det ligner et par boller uden hår og en pik, der fået et knæk i en dør. Det er jo det, der kaldes et tag inde for graffiti-sprog. Jeg forstår simpelthen ikke ideen bag den slags, altså hvorfor man skal plaster verden til med sine tags. Det er jo heller ikke til at holde ud at høre på folk, der bare snakker om sig selv og sine fortræffeligheder mm.. Og det at tagge minder mig om den type mennesker. Et tag siger jo ikke noget om verden eller noget som helst. 

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

verdens ende

Verdens ende i mindcraft.


KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

mandag den 22. juli 2013

det er altid kunsten der får det sidste ord.

bøjle

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

solsort

Jeg er en mand af få ord, jeg griner når jeg drømmer i søvne, jeg kunne være den fugl der sidder på skorstenen, men jeg er et menneske, så det er ikke mig, jeg har mest tilfælles med tågen, altså hvis jeg var et vejrfænomen, men jeg er et menneske, så det er jeg ikke, jeg er bare vågnet for tidligt og ligger i sengen og venter på at købmanden åbner, det gør den om 3 minutter, og så vil jeg stå op og købe en dunk ymer, nej om to minutter, nej et minut...

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

mænd

Det er altid sjovt, at se når kvinder sætter mænd til skue og omvendt. Som mænd fremstilles i Company's Original, butik, strøget København.

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

fredag den 19. juli 2013

happening: solbadning

Ide til en happening som forbliver en ide, fordi jeg ikke tør/er for generet til at udføre den: Jeg er i bar mave og iført badebukser, den slags der når til knæerne. I min ene hånd holder jeg en pose, hvori der er solcreme og et stort håndklæde. Jeg går ned i gågaden hvor jeg bor, stopper et vilkårligt sted, gerne et hvor der er mange mennesker. Jeg sætter posen på fortovet. Jeg breder håndklædet ud på fortovet og smører mig ind i solcreme. Jeg ligger mig ned og tager solbad. Jeg bliver liggende, til jeg bliver bliver bedt om at finde et andet sted at tage solbad. Idet jeg gør det, pakker jeg håndklædet og solcremen ned i min pose og går videre.

torsdag den 18. juli 2013

standpunkt 62

Hvorfor kan jeg bedre lide mørke farver fremfor lyse? Det er jeg heller ikke sikker på, at jeg kan. Men jeg vælger de mørke farver, fordi de passer til den stemning, jeg er i (når jeg ser på verden, når jeg ser ud over mig selv!). De mørke farver er livløse. De holder lyset ude. Det sætter mere fokus på motivet. Man forføres ikke af farvernes liv som ved de lyse farver. I et billede med lyse farver kan motivet lettere være svag, fordi de lyse farvers liv forfører. De mørke farver er mere formelle, kølige, registrerende mm. Det er der ikke noget nyt i. Det er almen viden.
I valget af hvilket farvespektrum man vælger at skildre det, man ser, bag det ligger der et livssyn, der er præcist udtrykt i standard vendingerne: det ser lyst ud eller det ser mørkt ud. I hvert fald hvis man forholder sig fortolkende til det, man ser. Det er almen viden.
Set med mine øjne er pessimisme en afgrund, en bundløs afgrund. Når man først falder deri, bliver man ved med at falde. Hvis man i dette fald vender sig om og ser tilbage, op mod der hvor man faldt i, vil man se, at lyset hele tiden bliver mindre og mindre. Det er en lovmæssighed.
Er man først en gang blevet pessimist, kan man ikke vende på en tallerken og blive optimist. For der er ikke noget at være optimistisk over ud over den pessimisme, man er i besiddelse af.

onsdag den 17. juli 2013

standpunkt 61

Kvadratet er undervurderet i en kunstnerisk sammenhæng. Det opfattes som statisk, livløs, som noget der er gået i stå. Det er det også. Men det er også en kvalitet på linje med at være dynamisk, at være i bevægelse, at være livfuld som fx en trekant. Det statiske skaber ro. Vi lever i en tid, hvor alt skal være i bevægelse. Men denne insisteren på, at alt skal være i bevægelse, er i sin essens statisk. Det er en helt banal erkendelse på linje med, at solen går ned, for at den kan gå op, eller hvis en ko siger muh, så er det en ko, og hvis en ko siger mæh, så er det et får. Det er præcist det forhold, kvadratet minder en om: at ingenting ændrer sig, selv det der insisterer på konstant at ændre sig, er i sin insisteren på at ændre sig konstant - statisk. Kunsten har brug for kvadratet.

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

tirsdag den 16. juli 2013

standpunkt 60

Dette billede, der er et billede af tre stykker wc-papir, der ligger på et flisegulv, opsummerer mit kunstsyn. Et kunstværk skal være som en vandhane, der drypper i en vask. Som en vandhane der ikke kan holde op med at dryppe. Som en vandhane der drypper i en vask, der er placeret på natbordet, der hvor du skal sove.

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

fredag den 12. juli 2013

liste

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

standpunkt 59

For mig er et væsentlig kvalitetsstempel og væsentlighedskriterium ved et kunstværk, at det udsiger noget om den tid, det er produceret i (det gør alt, vil nogle sikkert sige - her er jeg uenig!). Ud fra de kriterier er Madonnas sang "Material Girl" meget stor kunst! Det opsummerer simpelthen tidsånden i 80'erne (og for den sags skyld 90'erne + 00'erne + 10'erne). Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om et kunstværk fra 80'erne, der når samme niveau. "Material Girl" er på linje med Picasso "Guernica".

Se/hør videoen her: http://vimeo.com/m/44180689

fredagsdemonstration nr. 127




















KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

torsdag den 11. juli 2013

selvportræt

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

linje

du er en linje
en stiplet linje
du er rum
men du er også mellemrum
du er rummelig
afgrundsdyb rummelighed
du er en linje
en stiplet linje
på et stykke papir
du har en retning
det er begyndelsen af papiret
og slutningen af papiret
du brækker dig
du brokker dig
der er en forskel mellem
rum og rummelighed
det første har en form
det sidste er uden form
det første er statisk
det sidste er sporadisk
eller er det omvendt?
du er tit i tvivl

gennemsigtige mennesker

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

torsdag den 4. juli 2013

reklamesøjler

Har lige set nogle børnehavebørn, der gik i veste med reflekser, der var sponsoreret af ejendomsmæglerkæden HJEM (et godt hjem) - det stod der på dem! Det er da en trist udvikling. Det næste bliver vel, at børnene spiser rugbrød sponsoreret af danske bank - logoet står så på den enkle skive brød med vandfarve.

europark

Det må ikke være let at være parkeringsvagt. Jeg tror imidlertid ikke at det at sætte et ansigt på den, der giver bøder hjælper. Det afholder ikke bilister fra at føle at parkeringsselskaber griske blodsugende profithungrende foranstaltninger. Personligt må jeg indrømme, at jeg godt selv kunne tænke mig at være parkeringsvagt. Det forekommer mig at være det perfekte arbejde. Masser af frisk luft og motion, og der er ingen til at forstyrre ens tankevirksomhed, ud over utilfredse bilister, og man vil kunne høre musik samtidig med man passer sit arbejde. Det optimale vil selvfølgelig være, hvis de parkeringspladser man skal holde øje med, var ens egne. Så vil jeg indfører et princip om flydende bødestørrelse, hvilket er et princip om, at jo dyrere din bil er, jo mere skal du betale i bøde. Det vil være retfærdig, synes jeg. 

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

ens forskellig

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

meningsløs

løs søger mening
mening søger løs

kort tid

Sproglig undersøgelse af Vilh. Bjerke Petersens teori i tegning nr. 25 i symboler i abstrakt kunst.

KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET I STORT FORMAT

onsdag den 3. juli 2013

om det at være konsekvent


For et stykke tid siden var jeg på Louisiana og se Yoko Onos udstilling ”Half-A-Wind show”. Jeg må indrømme, at jeg var skuffet. Jeg synes, hun mangler kant. Hendes værker er for ufarlige. Et eksempel er performancen ”Cut piece”, der vises som videoprojektion. Yoko Ono sidder som den lille havfrue på en scene og venter på, at publikum skal komme og klippe stykker af hendes tøj af med en saks. En mand klipper hendes Bh over ved stroppen. Normalt vil Bh’en falde ned og blotte brysterne, men det forhindrer Yoko Ono ved at sætte sine hænder på Bh’en - se videoen her:

















Jeg synes, at hun i performancen mangler at være konsekvent. Som jeg ser det, er en af ideerne med performancen at undersøge, hvor frisindede publikum er, hvor det enkle publikums grænse går i forhold til andre mennesker mm. I denne proces kommer hun imidlertid til at ændre præmisserne for den performance, som hun selv invitere publikum til at deltage i. Det er tydeligt, at hun oplever det som ydmygende, at manden klipper stropperne over på hendes Bh. Men idet hun sætter hænderne foran Bh’en, fremstiller hun sig selv som et offer, hvorved manden kommer til at spille rollen som en, der krænker hende. Hun bliver ikke længere en der afprøver eller udfordrer det borgerlige bornerte gennemsnitsmenneskes grænser. Hun bliver en der forsvarer den på den tids herskende moralske kodeks. Jeg synes, der er meget mere konsekvens i en kunstner som Abramovic 

















eller Rebacca Horn