fredag den 15. marts 2013

standpunkt 31

Jeg synes: kunst er en størrelse, der konstant er i bevægelse. Kunst er ikke et sprog, man tilegner sig, det er et sprog, man udvikler. Jo mere et kunstværk insisterer på, at det er et kunstværk, fordi det behersker kunstens sprog, med jo større ret kan man stille spørgsmål til, om det faktisk er et kunstværk. Altså kan et kunstværk genkendes som kunst, bør man stille sig skeptisk overfor, om det faktisk er kunst. Jeg indrømmer, at det er tvivlsom, om det er en sandhed, der holder i virkeligheden, jeg kan i hvert fald komme i tanke om mange tilfælde, hvor det ikke gør. Men det er en logisk slutning. Min pointe er, at man måske skal stille sig mere skeptisk overfor det, der fremstiller sig som fornuft, altså stille spørgsmål til om det nu er fornuft. Fornuft der fremstiller sig selv som fornuft, er sjælden fornuftig, kunne en logisk slutning være - dette er i grunden noget vrøvl, men det er en logisk slutning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar