onsdag den 16. januar 2013

standpunkt 9

Angående kunst. Spørgsmålet er, om man skal sove i en seng, der er blød som flødeskum eller hård som en fortovsflise, om noget skal være forståeligt eller uforståeligt. Jeg tror ikke, at den ene position er mere rigtig end den anden. Nogle gange kunne man godt tænke sig, at det der var forståeligt, var mere uforståeligt og omvendt, at det der var uforståeligt, var mere forståeligt. Men sådan er det jo også i livet. Ingen gider læse en bog, hvor ordene er sammensat lige så tilfældigt som trækningen af lottotallene. Omvendt gider ingen heller ikke, at få banket et søm i hovedet, fordi man ligner en hvid væg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar