søndag den 17. april 2011

en samfundsstøtte

Det er tåget. En helikopter skal flyve foran Thomas Tog og vise vej, så han ikke fare vild, hvilket jo er grotesk. Thomas Tog er et tog, og et tog kører på skinner, hvilket vil sige han enten kan køre frem eller tilbage. Jeg hader historierne om Thomas Tog, selvom jeg synes, han er sympatisk. Han er en rigtig ven. En god kollega. Altid hjælpsom, uselvisk og omsorgsfuld. Men jeg afskyr det livssyn, som styrer hans handlinger. Han er det man med et lidt gammeldags ord, kan kalde en samfundsstøtte. Han parrer ordrer uden at sætte spørgsmål ved, om ordren er fornuftig. De gange, hvor han prøver at bryde med ”fornuften”, går det altid grueligt glat. De gange, hvor han lytter til og indretter sig efter ”fornuftens” stemme, belønnes han. Det sker fx i det afsnit, hvor Sodor har fået besøg af et tivoli. Thomas Tog vil helt vildt gerne se tivoliet. Desværre skal han vente på en station, hvor farmer Mackold skal komme med nogle høns, som han skal transportere. I starten venter Thomas Tog tålmodig, men bliver mere og mere utålmodig, fordi farmer Mackold ikke kommer. Til sidst beslutter han sig for, at han kan nå at køre hen og se tivoliet og nå tilbage, inden farmer Mackold kommer. Han kører af sted, men overvældes hurtig af moralske skrupler og vender tilbage, selvom det betyder, at han måske ikke får set tivoli. Han når tilbage i samme øjeblik, som farmer Mackold ankommer med sine høns til stationen. For denne gerning – der sætter arbejdet før fornøjelse - belønnes Thomas Tog af tilfældet/af skæbnen/de højere magter. Tivoliet er nemlig stoppet, fordi de mangler strøm og skal have en ny generator. Denne får han til opgave at aflevere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar